Dip Dye Sweater

Dip Dye teknikken spredt sig som en steppebrand rundt omkring i Krea-Danmark. Jeg skal helt ærligt indrømme at jeg er blevet smittet på aller groveste vis. Jeg er VILD med dip dye og måtte naturligvis derfor også igang med Dip Dye Sweater.

Dip Dye Sweater

Det er primært dygtige strikdesigner og med-kreatrice Camilla Vad der har pustet liv i teknikken – og igen.. Jeg er fuldstændig solgt!

Mit sommerferieprojekt blev derfor en Dip Dye Sweater, strikket i mit eget Sysleriget Merino Singles. Løbelængde og strikkefasthed var nemlig lige i vinkel i forhold til foreskrevet i opskriften.

Jeg farvede tre nuancer af en lækker petroleumsblå/grøn som er en af mine alltime favoritfarver. Det er jo dejlig nemt når man selv kan bestemme farven i farvegryden. Der tre petroleumsblå nuancer blev farvet på mine Mini’er som er 20 grams fed. Der skulle ikke bruges meget mere end 40-60 gram samlet set, så der var ingen grund til at farve på 100 grams fed.

Sysleriget Merino Singles

Udgangspunktet

Sweateren er ganske hurtigt strikket oppefra og ned på pind 4. Man strikker egentlig med vrangen ud, da man vender sweateren når man er færdig med at strikke den. Vrangsiden kommer dermed til at vende ud af.

Men hvordan strikker man dip dye? Farveskiftene er Alpha og Omega på denne sweater. Den helt præcise fremgangsmåde er rigtig fint beskrevet i Camillas opskrift, og jeg kan kun opfordre til at købe opskriften for at støtte Camillas fine arbejde. Opskriften kan du købe særskilt her.  Derudover er der ganske lidt monteringsarbejde, vi hader det jo alle sammen!

Jeg brugte ca. 50 gram mere af den grå til sweateren end beskrevet i opskriften, men jeg ville også gerne have den en lille smule længere end hvad der stod i opskriften. Jeg hader når bluser og sweatre bliver for korte til mig 🙂

Konklusion på Dip Dye Sweater

Alt i alt er jeg super tilfreds med min Dip Dye Sweater. Den er allerede flittigt brugt, og jeg kan slet ikke vente til de kolde vinterdage. Der vil den for alvor komme til sin ret.

I galleriet nedenfor findes lidt flere billeder af min udgave af Dip Dye Sweateren. Ønsker du at strikke en sweater magen til eller i andre farver, så har jeg lavet forskellige kits som du kan bestille lige her.

This slideshow requires JavaScript.

8 replies on “Dip Dye Sweater

  • Lene

    Hej!

    Jeg vil meget gerne høre hvad du vil sælge sådan et garnkit for til denne sweater.
    Også gerne med lidt xtra længde, da jeg har det som dig med korte bluser… 🙂
    Jeg ønsker også de petroliumgrønne farver og en mellemgruppe nederst på min bluse.
    Er det en opskrift for en nybegynder ?
    Har kun strikket en enkelt mohair bluse før…. 🙂

    Svar
  • Bybusted

    Skal den absolut vende med vrangen ud, kan bedst lidt glat strik nemlig
    Bliver det samme resultat hvis ret siden vender udad

    Svar
    • Malene Mortensen

      Tak for din kommentar 🙂

      Jeg synes absolut den er pænest med vrangen ud. Farveskiftene bliver noget mere flydende med vrangen ud. Men altså – man bestemmer jo fuldstændig selv :o)

      Mange hilsner
      Malene

      Svar
      • Bybusted

        Tak for svaret
        Ja selvfølgelig må man selv bestemme, det er bare rart at få forklaringer og erfaringer

        Svar

Tilføj et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *