Fibre Share

Kender I Fibre Share? Jeg gjorde ikke, indtil for nylig hvor jeg stødte på konceptet på Instagram hos en af de mange udenlandske profiler jeg følger. Fibre Share er lidt lige som de kædebreve vi alle sammen kender fra vores barndom, blot lidt mere organiseret. Man bliver nemlig matchet op med én man skal sende garn til, og én som man vil modtage garn fra.
Man tilmelder sig Fibre Share ved at betale 5 eller 7 dollars(alt efter hvor meget information man ønsker om den skal modtage ens garnpakke). Derefter modtager man, efter tilmeldingsfristen er udløbet, informationer om den man skal sende garn til. Man skal sende minimum 100 gram garn til modtageren, og det står en helt frit for om det skal være noget nyindkøbt eller noget fra ens lager.
Jeg skal eksempelvis sende garn til Hieka der bor i USA. Hun elsker for tiden grønt, blåt og pink garn - især strømpegarn. Derudover samler hun på små får. Jeg glæder mig til at sammensætte en pakke til hende. I pakken man sender afsted må man meget gerne lægge andre småting i. Jeg har lidt forskellige planer med min pakke. Det endelige indhold viser jeg frem når pakken er kommet sikkert til USA.
Garnet jeg modtager kommer fra Christy. Hun farver også garn selv, så jeg glæder mig til at se hvad hun har fundet på.
Har du mod på en spændende garnoplevelse, så tilmeld dig deres nyhedsbrev her, så får du besked når næste tilmelding til næste Fibre Share åbner. Du tilmelder dig på forsiden på deres hjemmeside.
Måske tror du indlægget er sponsoreret. Det er det ikke, det er ren og skær begestring og lyst til at dele med alle (3?) læsere :o)