Februarstatus – ‘Strik mere – køb mindre’

Så er det vidst på sin plads med en status på mit garnforbrug for februar måned. Jeg fik slet ikke strikket så meget som håbet, men det skyldes massiv travlhed i mit farvekøkken – og det er jo slet ikke en skidt ting.

Jeg fik to ting færdige i februar. En Egosweater til mig selv, opskriften er fra Yarnfreak, og en Haralds Sweater til Karoline, opskriften er fra PetiteKnit. Begge bluser er strikket i mit nye Merino DK garn som er vanvittig lækkert og blødt.

Det halter stadig med at få Selmas Sovedragt færdig til vuggestuen til Karoline. Det er lidt som om benene og ærmerne på dragten er fuldstændig uoverskuelige at strikke, så jeg tror det er heldigt nok at den er så stor i størrelsen at den også kan bruges til næste vinter. Engang imellem er det vist meget godt at være forudseende og strikke stort. :o)

Jeg fik købt 6 nøgler GULT Silk Mohair i februar måned. De skal bruges til en Sunday Cardigan (også fra PetiteKnit). Jeg var nødt til at købe supplerende Silk Mohair for at kunne bruge det gule KOS fra Sandnes, jeg købte som et lidt forhastet køb for nogle måneder siden. Ærlig talt – så ejer jeg ikke noget gult beklædning, og den lysegule farve jeg fik købt var slet ikke optimal. Så noget lidt varmere gult måtte der til, for at supplere til min Sunday Cardigan. Den er allerede færdig, men er først afsluttet i marts, så den hører du mere om i næste måneds indlæg.


Købt garn

150 silk mohair –> 1.320 meter

Strikket garn

Egosweater
431 gram Sysleriget Merino DK –> 863 meter

Haralds Sweater
160 gram Sysleriget Merino DK  –> 320 meter

Solgt garn

0 meter

Samlet set:

Købt         + 1.320 meter
Strikket:    –  1.183 meter
Solgt:                  0 meter
I alt              + 137 meter

I alt gav det et lille plus i denne måned, men taget i betragtning at jeg ikke har haft særlig meget tid til at strikke, er det ok.

Den kommende måned byder forhåbentlig på færdiggørelse af Selmas Sovedragt, Sunday Cardigan og min Cashmerebluse fra Charlotte Tøndering.

2 replies on “Februarstatus – ‘Strik mere – køb mindre’

  • Pernille

    Hvor er det godt gået! Og sejt at du allerede har gang i dine indkøb fra januar og februar – det er med at få det på pindene, før det gror fast i lageret, haha!

    Svar
    • admin

      Det er lige præcis dét der er vigtigt – at nyindkøbt garn kommer hurtigt på pindende. For ellers gror det fast i mine kasser, og så bliver det for alvor svært at få brugt. Da jeg startede med at strikke igen i mine voksne år, købte jeg de første mange år kun garn til specifikke projekter. Det betød at jeg stort set ikke havde noget ustrikket garn liggende – i dag er historien en HELT anden.

      Jeg frygter allerede hvordan min tur til Edinburgh om halvanden uge bliver. Jeg skal virkelig forsøge at begrænse mine indkøb derovre, så måske skal jeg allerede nu prøve at planlægge min garnindkøb til kommende projekter en lille smule – men også kun lidt ;o)

      Svar

Tilføj et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.