Danish DA English EN

Fri fragt på ordrer over 399 kr. til GLS Pakkeshop l World wide shipping with DHL Express 140 DKK/17 EUR

web_banner_october_MKAL_2021__copy_2500x

Garnfarvning behind the scenes #1

Følg med i vores lille følgeton de næste 3 uger, hvor vi tager jer med i farveriet. Her får I et indblik i, hvordan jeg farver garnet, og hvilke processer garnet gennemgår, før det kommer ud til jer og er klar til at blive strikket med.

I første afsnit viser vi, hvordan garnet gøres klar til farvning. God fornøjelse!

Garnet gøres klar

Allerførst skal garnet lægges i blød. Jeg farver med det man kalder syrefarver, men det er slet ikke så kemi-agtigt som det lyder. Helt kort fortalt er det et farvepulver, der opløses i vand, og for at det binder sig til garnet og ikke bare bliver skyllet ud med vandet efterfølgende, varmes garnet op med opløst citronsyre – altså det samme som du afkalker din opvaskemaskine med. På den måde bliver farven siddende i garnet.

Jeg lægger garnet i baljer med vand, så det hele bliver gennemvædet og klar til at modtage farve. Garnfarvning kan være en ret vandholdig proces, og jeg forsøger i videst muligt omfang at spare, hvor jeg kan. Så jeg genbruger det vand, garnet lægges i blød i, og baljerne tømmes først i slutningen af ugen.

Når garnet har ligget i blød i nogle timer eller natten over, trykker jeg nænsomt vandet ud og placerer det i fade. Jeg fordeler garnfedene således, at de ligger så ens som muligt i fadene, så de modtager samme mængde farve.

Så er garnet klargjort! Følg med i næste uge, hvor vi viser næste skridt i processen: garnet får farve.

God weekend!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.